Næste arrangement:

Fredag den 17. november 2017 kl. 18.00.
Dåstrup Forsamlingshus
Byvejen 15, 4130 Viby Sjælland.

Det er efterhånden blevet en fast tradition at Vibys Visegruppe for- og efterår inviterer til hyggelig viseaften med indlagte fællessange. Således også dette efterår hvor temaet er Rundt i Verden og så kan programmet ikke blive mere internationalt. Sangerne er dog alle fra Viby og omegn, hvorimod aftenens akkompagnatør, Beinir Nattestad, er hentet ned fra en lille øgruppe i Nordatlanten og dette tilfører unægtelig arrangementet et eksotisk og internationalt præg.

Ved tidligere arrangementer er der altid sluppet enkelte strofer ud af øvelokalet. Strofer der har røbet lidt af aftenens indhold; men denne gang har døren været hermetisk lukket. Men et kan vi dog med sikkerhed sige – kedeligt bliver det ikke. De medvirkende sangere er denne aften Aase Brandenburg, Ruth Fokdal, Sonja Strandgård Jensen, Bent Friis, Lynge Nielsen, Bent Ramsnæs og Jytte Nikander Jensen.

Arrangementet starter kl. 18:00 med spisning.
Maden er naturligvis også international, idet der denne gang serveres Thai Buffet.
Pris inklusiv mad, kaffe og underholdning kr. 150,- for medlemmer og 180,- for ikke medlemmer.

Evt. resterende billetter sælges fra kl.19:00 og prisen er kr. 100,- uden spisning.

Billetter skal forudbestilles hos Viby musikforenings formand Erik Larsen senest 14. november på tlf. 7178 4130
eller via email: vibymusikforening@gmail.com.

Så lykkedes det alligevel, at få lokket lidt ud af visegruppen....

Der er 2 sammenhængende duetter, hvor den unge mand frier til den smukke unge pige og får en kurv. Nogle år efter mødes de igen og så frier den smukke unge pige til den unge mand og de får hinanden. Tilfældigvis har Ruth og Bent R oversat fortsættelsen, som aldrig er lavet på dansk.
Men der er også historien om den unge pige
der kommer til Venedig.

Jo, vi er også i Frederiksdal, ja sågar på Hjalleup Marked.
En enkelt tur til Paris bliver det også til og en sejltur på Seinen.
Og det bliver værre endnu - Vi skal også til Prag, Rom, Madras, Argentina, Honulullu og Klampenborg m.fl.